Lønstatistikker


Markedet som pejlemærke

Datagrundlag for
beslutninger om løn

Lønstatistikker giver virksomheder et solidt og dokumenteret grundlag for at vurdere deres lønniveau i forhold til markedet. De hjælper med at sikre en konkurrencedygtig lønposition, undgå unødig overbetaling og reducere risikoen for at miste medarbejdere på grund af for lave lønniveauer.

Medarbejderne er mange virksomheders største aktiv, mens løn samtidig er en af de største omkostninger. Selv små forskydninger i lønniveauer kan have stor økonomisk betydning, når de spreder sig i hele medarbejdergrupper og gentager sig over tid. Præcise markedsdata gør det muligt at optimere lønomkostningerne uden at svække virksomhedens evne til at tiltrække og fastholde de rette medarbejdere.

Klar Reward Agency er Skandinaviens største uafhængige producent af løndata. Vi udarbejder branchespecifikke lønstatistikker med detaljerede data, tilpasset den enkelte branches vilkår og stillingsbetegnelser. Vi udarbejder også generelle lønstatistikker for centrale medarbejdergrupper på tværs af brancher.

Lif Salary Survey

Branchelønstatistik for lægemiddelindustrien

Produceres i samarbejde med Lif, Lægemiddelindustriforeningen

Revisorbranchens Lønstatistik

Branchelønstatistik for revisionsbranchen.

Produceres i samarbejde med FSR Danske Revisorer

IT-Branchens Lønstatstik

Branchelønstastik for IT-Branchen

Danish Biotech Salary Survey

Branchelønstastik for biotechindustrien.

Produceres i samarbejde med brancheforeningen Danish Biotech

Danske Lønninger

Generel lønstatistik på tværs af brancher

Produceret siden 1975

Spørgsmål
Hvordan sikres fortrolighed?
Icon

Deltagernes løndata behandles fortroligt og offentliggøres kun i aggregeret form. Enkeltvirksomheder og enkeltpersoner kan ikke identificeres i resultaterne.

Alle data behandles fuldt fortroligt, og det vil ikke være muligt at identificere data fra den enkelte virksomhed.Klar Reward Agencys generelle vilkår, inklusive vilkår om behandling af personoplysninger (GDPR) kan læses her: https://klarreward.com/gdpr

Hvilken nytte har en virksomhed af en lønstatistik?
Icon

En lønstatistik giver virksomheden et dokumenteret billede af markedets lønniveauer. Den bruges som grundlag for lønfastsættelse, lønregulering, benchmarking og vurdering af, om virksomheden ligger konkurrencedygtigt i markedet.

Hvor ofte bør virksomheder benchmarke løn mod markedet?
Icon

Markedsdata bør indgå som grundlag for alle væsentlige beslutninger om løn. Det gælder blandt andet ved rekruttering, lønfastsættelse, lønregulering, fastholdelse og individuelle lønjusteringer.

Som minimum bør virksomheden benchmarke systematisk i forbindelse med den årlige lønregulering og ved større ændringer i markedet eller organisationen.

Hvad kendetegner henholdsvis generelle og branchespecifikke lønstatistikker?
Icon

Generelle lønstatistikker sammenligner løn på tværs af brancher og giver et bredt billede af markedet for almindelige job og medarbejdergrupper. De er især nyttige, når virksomheden rekrutterer fra et bredt arbejdsmarked.

Branchespecifikke lønstatistikker sammenligner virksomheder inden for samme branche. De tager højde for branchens særlige jobtitler, kompetencer og lønstrukturer og giver derfor et mere præcist benchmark for roller, hvor konkurrencen om medarbejdere primært foregår inden for branchen.

Kan virksomheder bruge medarbejderindberettede lønstatistikker?
Icon

Medarbejderindberettede lønstatistikker er som udgangspunkt et svagere grundlag for virksomhedens lønbeslutninger. Data er ofte baseret på selvrapportering, og oplysninger om jobniveau, ansvar, arbejdstid, bonus, pension og øvrige lønelementer er ikke nødvendigvis defineret eller kvalitetssikret ensartet.

Det gør sammenligningerne mindre præcise og øger risikoen for at benchmarke mod et forkert marked eller et forkert jobniveau. Til konkrete lønbeslutninger bør virksomheder derfor som udgangspunkt anvende virksomhedsindberettede data med fælles definitioner og kvalitetssikring.

Kan virksomheder bruge løndata fra Danmarks Statistik?
Icon

Data fra Danmarks Statistik er særdelse solidt funderede og velegnede til at beskrive overordnede lønniveauer og udviklingen på arbejdsmarkedet, men er normalt for brede til konkrete lønbeslutninger.

De mangler ofte den detaljeringsgrad i jobniveau, ansvar, funktion og lønelementer, som er nødvendig for at benchmarke konkrete stillinger præcist. Til lønfastsættelse og lønregulering bør de derfor normalt suppleres eller erstattes af mere målrettede lønstatistikker.

Har virksomheder brug for lønstatistikker under løngennemsigtighed?
Icon

Ja. Løngennemsigtighed gør markedsdata vigtigere, fordi virksomheder i langt højere grad skal kunne forklare, hvordan løn fastsættes, og hvorfor medarbejdere aflønnes forskelligt.

Når lønniveauer bliver mere synlige for medarbejdere, kandidater og organisationen som helhed, bliver det afgørende at vide, om lønnen faktisk ligger rigtigt i markedet. Uden et solidt benchmark risikerer virksomheden både at fastholde lønforskelle, der ikke kan forsvares, og at korrigere løn unødigt, fordi markedsforholdene ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.

Lønstatistikker bliver derfor et vigtigt grundlag for at fastsætte lønbånd, forklare saglige lønforskelle og sikre, at lønpolitikken fungerer i praksis under den nye åbenhed.